Blog

Dette er Danmarks største blog om at skabe inklusion. Som læser kan du forvente en masse konkrete guides, strategier og provokationer. Over 43 har allerede tilmeldt sig bloggen. Jeg håber, du har lyst til at gøre det samme.

A woman is talking to a young boy in a classroom.
Af Carina Helligsø Allentoft Jensen og Laurits Rasmussen 17. maj 2024
Carina Helligsø Allentoft Jensen er FGU-lærer og bestyrelsesmedlem i Ordblindeforeningen Laurits Rasmussen er Cand.comm. og direktør i Pathfindr Har du digital kontakt til børn, borgere eller kunder, når du arbejder? Vil du gerne forstås af alle, når du sender en email eller efterlader et brev i e-Boks? Hvis du altid skriver, når du kommunikerer digitalt, så skal du være mere ambitiøs - men det er faktisk utrolig nemt. Og du ender med at inkludere flere, sælge mere og yde en bedre service. Mere ambitiøs kommunikation Nøjes du med at sætte 11 krydser, hvis du skal tippe en 13’er? Stopper du ved kapitel 42, hvis du er ved at læse en god bog med 50 kapitler? Undlader du konsekvent at strikke højre ærme, når du strikker en sweater? Uanset om du strikker, læser eller tipper, så gætter vi på, at du svarer nej. Du er mere ambitiøs. Tag det med i din kommunikation! Kig dig selv dybt i øjnene! Hånden på hjertet: Kunne du finde på at skrive en mail? Kunne du finde på at efterlade en PDF i e-Boks eller på mit.dk? Det kunne du helt sikkert godt. Men det svarer til at sætte 11 krydser, stoppe 42 kapitler inde i bogen eller droppe højre ærme. Forklaring følger. Mundtlig kommunikation får alle med 16 procent af alle voksne danskere og 25 procent af elever i 4. klasse læser dårligt. Faktisk læser de så dårligt, at de ikke forstår, hvad du skriver. Hvis du i stedet vælger det talte ord, så har du valgt en kommunikationsform, som gør det muligt at blive forstået af alle. Du kan få 13 ud af 13 i at gøre dig forståelig. Du kan få 50 ud af 50 i at få det hele med. Du kan få alle til at føle sig varmt modtaget i din kommunikation. Også på højre arm. Vi ekskluderer til den helt store guldmedalje Hvis vi skal vinde inklusionskampen og have alle med, sælge mere og give bedre service, så skal vi altså skrive meget mindre. Ikke i faglige sammenhænge, hvor du skriver til kollegaer eller samarbejdspartnere, og hvor skriftens artikulation og dokumentation er genial. Men hver gang du kommunikerer til børn, unge og borgere, så husk, at for hver gang du skriver til 24 børn, så er der 6, der ikke forstår dig. Og når du skriver til 24 voksne, så er der fire, der ikke forstår dig. Hver gang vi skriver, så ekskluderer vi med andre ord konsekvent og systematisk. Det er utilsigtet - men måske vi skulle prøve noget andet? Man kan mødes, man kan ringe, og man kan sende video- og talebeskeder. Det er faktisk ligetil. Og ofte, endda hurtigere.
Af Laurits Rasmussen 25. april 2024
Du har sikkert set opslag fra Mikkel Aslak, Per Størup Lauridsen eller Birgitte Vedersø vedrørende ekspertgruppens anbefalinger til prøveformer. De er fremragende. Men der mangler mindst tre vigtige perspektiver. Ikke i gruppens arbejde, men i kommissoriet bag. 1: Dataetik I en tid hvor GDPR fylder så meget, kan vi ikke tale om ChatGPT uden at tale om persondata og datasikkerhed. Men det fylder intet (intet!) i kommissoriet. Ikke desto mindre er det hele fundamentet for at vi kan anvende teknologien. Og husk: ChatGPT lyver, stjæler andres data og er slesk (en virkelig dårlig ven!). Se gerne Peter Bruus’ opslag der er inde på samme problem. 2: Ledelse Ekspertgruppen anbefaler at ledelsen på den enkelte institution sætter fokus på AI. Det skal vi selvfølgelig. Men AI er super hypet og på alles læber (og fingerspidser) og tager helt sikkert opmærksomhed fra noget andet. Fx trivsel, inklusion og nogle af de sociale teknologier vi trænger til at udvikle, hvis vi skal lykkedes didaktisk. De største og vigtigste udfordringer i skolen løser vi med faglighed, gode relationer og fremragende didaktik. Ikke AI. 3: Inklusion og usynligt arbejde Nye teknologier har altid haft social slagside og medført usynligt arbejde. Hør fx “Få det til at ske” med Ursula Plesner. Når vi tager nye teknologier i brug, bør vi som samfund have opmærksomhed på det ekstra arbejde vi giver til lærere og ledere, og de sociale skævvridninger der forplanter sig mellem vores børn og unge. Det kunne have været et virkelig spændende perspektiv at have med i gruppens kommissorium. TAK til arbejdsgruppen for gode anbefalinger. Lad os fortsætte debat og udvikling og løfte blikket fra prøver og den digitale didaktik til det store billede så vi husker det allervigtigste: Sjove og spændende uddannelser der skaber virkelyst, tillid og plads til alle.
Share by: